Lilli Zingels Fond

Lilli Zingels Fond er oprettet i 1985 til opfyldelse af overlærerinde Lilli Emilie Christine Zingels testamente. Hun var i mange år tæt knyttet til Messiaskirken med særlig interesse for de svage i sognet.

Hun støttede især det arbejde, som blev udført af Maglegårds Sogns Menighedspleje.

Ifølge Fondens fundats er Fondens formål at yde støtte til velgørende eller almennyttige formål samt - gennem Maglegårds Sogns Menighedspleje -  kirkelige sociale opgaver i Maglegårds Sogn. Normalt vil kun donationer med tilknytning til lokalområdet komme i betragtning. Organisationer med veletableret økonomi vil ikke blive tildelt legater.

I 2025 blev Menighedsplejens midler, inklusive fondsmidler, sammenlagt med Lilli Zingels Fond med Lilli Zingels Fond som den fortsættende fond for at optimere afkastet af den sammenlagte fonds kapital.
Herefter finansieres aktiviteter i Maglegårds Sogns Menighedspleje i al væsentlighed af midler fra Lilli Zingels Fond.

Fondens bestyrelse udgøres af de til enhver tid siddende medlemmer af Maglegårds Sogns Menighedsråd. Dog kan særskilt formand og næstformand vælges fra og af Menighedsrådets medlemmer.

Ansøgning kan enten indleveres eller sendes til Messiaskirkens kontor, Hartmannsvej 46, 2920 Charlottenlund, mærket Lilli Zingels Fond. Elektronisk modtages ansøgninger på zingel@messiaskirken.dk.

I Messiaskirkens have umiddelbart øst for kirken er en mindetavle for Lilli Zingel opsat.

 

 

 

 

 

Overlærer Lilli Emilie Christine Zingel
– født 24.11.1896, død 21.10.1983

Formand
Erik Holtegaard
Tuborg Havnepark 4, 1. tv, 2900 Hellerup
21 73 36 82 • Zingel@Messiaskirken.dk.

 

Næstformand
Susanne A. Korsgaard

 

Ombord på sejlbåden “Lilly Zingel”, som Lilly Zingels Fond har bidraget til købet af i 1990.  - Tv. Erik Holtegaard, formand for Lilli Zingels fond, sammen med formanden for Vind i Sejlene, Rasmus Haahr, under standerhejsningen 5. maj 2019