Ligestillingsloven og Folkekirken.

Som det er mange bekendt, har der den seneste tid været en heftig debat i offentligheden, der omhandler den undtagelsesbestemmelse, der eksisterer i Ligestillingsloven, og som omhandler Folkekirken og andre trossamfund.

Ligestillingsloven er indført for at sikre, at man ved ansættelser ikke må lade ansøgeres køn være udslagsgivende for en eventuel ansættelse. Undtaget herfra er så, som nævnt, Folkekirken og andre trossamfund.

Det er derfor lovligt f.eks. at fravælge kvindelige præster i en ansættelsessituation, alene ud fra deres køn.

Vi har drøftet denne problematik i vores menighedsråd og finder, at det er oprørende, at der findes en sådan undtagelse i loven. Folkekirken er folkets kirke, og finansieres dels via statsskatten, hvor alle bidrager, dels via udskrivning af kirkeskat, hvor folkekirkens medlemmer bidrager.

Undtagelsen afspejler, at der ved lovens indførelse blev taget hensyn til den del af befolkningen, som har en tolkning af bibelen, som de mener udelukker, at kvinder kan fungere som præster.

Den holdning skal de da have lov til at have, men vi finder det irrelevant, at det skal afspejles i dansk lovgivning. Denne undtagelsesbestemmelse bør derfor snares muligt fjernes af Folketinget.

Vi har i Messiaskirken to kvindelige præster. De er i sin tid blevet kaldet, og efterfølgende ansat, ikke fordi de var kvinder, men fordi menighedsrådet i sin afgørelse har fundet, at disse to ansøgere var de bedst kvalificerede til de pågældende stillinger.

Det kan afslutningsvis nævnes, at mere end halvdelen af præster ansat i den danske folkekirke er kvinder. Som hos os, næppe ansat fordi de var kvinder, men fordi de var de bedst kvalificerede.

Vedtaget på menighedsrådsmøde 29.09.2022 i Menighedsrådet ved Maglegårds Sogn

Per Rinck-Henriksen,
Formand for menighedsrådet